23948sdkhjf

Lad blot det offentlige arbejde mere

Skal der arbejdes 12 minutter mere om dagen. Skal vi sløjfe to helligdage eller måske fjerne den 6. ferieuge. Ideerne hos socialdemokraterne handler fortsat om at øge arbejdsudbuddet ved lov, og de forventer så at tjene et par milliarder for hver arbejdsdag, der tilføres samfundet. Læs meget mere her:
Tankegangen hos regeringen må bunde i en opfattelse af, at vi alle er funktionæransatte i det offentlige. Det er nemlig i det segment, at der kan spares penge, hvis man vel og mærke afskediger kolleger i takt med at andre får arbejdstiden udvidet.

For timelønnede i industrien vil længere arbejdstid udelukkende kunne retfærdiggøres, hvis den modsvares af afskedigelser. For funktionærer i det private erhvervsliv giver det næppe heller mening, idet det jo udelukkende er arbejdsgiveren, der vinder på den øgede arbejdsmængde. For arbejdsgiveren er gevinsten kun plukbar, såfremt man kan bevare status quo med afskedigelser.

Ja - vi er nok mange, der godt kunne bruge lidt mere luft i kalenderen, men er vi villige til selv at levere tiden mere end vi allerede gør i form af ubetalt overarbejde?

Øget arbejdstid i det private har udelukkende en positiv økonomisk effekt, hvis det også kan udmøntes i øget salg. Det ved regeringen forhåbentlig godt, så de mange kreative forslag om øget arbejdstid må være rettet mod pædagoger, sygeplejersker, hjemmehjælpere med videre. Pudsigt nok i øvrigt præcis de arbejdsgrupper, der i forvejen har store problemer med nedslidning inden normal pensionsalder.

Min overskrift er selvfølgelig ironisk. Brug i stedet kræfterne på at skabe et system, hvor de nøglemedarbejdere, der driver udvikling, produktion og salg fremad ikke fratages løn-incitamentet. Lavere skat på arbejde er det stærkeste kort i kampen for vækst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094