23948sdkhjf

Ølgod Elektro får dansk forhandling af WEG-elmotorer

Den brasilianske producent af elmotorer, WEG, har valgt Ølgod Elektro A/S som distributør af koncernens motorer på det danske marked.
Ølgod Elektro skal stå for salget til slutbrugere (end user-markedet) – en opgave der tidligere er varetaget fra WEG-koncernens skandinaviske hovedkvarter i Gøteborg.

- Vi er naturligvis glade for, at WEG har valgt os som forhandler, og vi ser store muligheder i samarbejdet, siger direktør Torben Olsen fra Ølgod Elektro. Vi er blandt de få elektromekaniske virksomhed herhjemme, der selv importerer og markedsfører motorer, og den tætte dialog med producenten er et godt grundlag for rådgivningen til vores kunder.

Nye krav

EU indførte IE2-normen i 2011, og kravet til virkningsgraden sættes yderligere op med IE3-normen i 2015 og IE4-normen i 2017.

- Det er i første omgang producenterne, der skal leve op til de nye normer, og det er ikke alle, der er helt klar til at levere IE2-motorer, konstaterer Torben Olsen. Men WEG er helt fremme i skoene og

har produceret IE2 motorer over en årrække, ligesom man allerede nu er klar med IE3 motorer. Koncernen har også alle de godkendelser, der kræves til offshore og marine, eksport til USA og Canada samt ATEX.

Penge at spare

- IE2-normen bliver blot en mellemstation i udviklingen, og hvis en virksomhed står for at skulle udskifte eller købe nye motorer, så bør den overveje at springe direkte til IE3-generationen, siger Torben Olsen. Efter hans mening fokuserer mange virksomheder alt for snævert på indkøbsprisen. Set over en 10-årig periode udgør indkøbsprisen kun 3-4 procent af de samlede udgifter. Den helt afgørende udgift er energiforbruget, og her er der penge at spare med de nye motorer, siger Torben Olsen.

Strategi

- Enhver virksomhed bør have en strategi for, hvad man vil gøre, når en motor "brækker" ned. Så får man nemlig købt den rigtige elsparemotor i stedet for bevidstløst at udskifte motoren med en, der svarer til den gamle. Selv om motorerne tegner sig for omkring 70 procent af industriens elforbrug, halter vi i Danmark noget bagefter, når det gælder energistrategi. Her kunne vi lære noget af svenskerne, som er meget længere fremme. Kravene skærpes, men det er ikke for lovgivningens skyld, at virksomhederne skal investere i elsparemotorer. Det skal de, fordi der er sund fornuft og god økonomi i det, siger Torben Olsen, fra Ølgod Elektro.jli

Fakta:

Ølgod Elektro A/S er en elektromekanisk virksomhed med elmotorer, tavleopbygninger, gear og pumper som hovedområder. Eget vikleri til elmotorer op til 500 kW og reparationsværksted til motorer, gear og pumper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079