23948sdkhjf

Oldefars figur kan sende klejnsmedelærling til DM

Seks klejnsmedelærlinge fra de tekniske skoler i Aarhus, Horsens, Tønder, Odense, Herning og Esbjerg deltager lige nu i regionsmesterskaberne i Skills.
Simon Nørager er på 3. hovedforløb på Skjern Tekniske Skole, og han er i lære som klejnsmed hos virksomheden Danstoker i Herning. Men inspirationen og ideen til klejnsmedeprojektet, som han håber giver ham sejren ved regionsmesterskaberne, ja den har han fra sin afdøde oldefar.

- Min oldefar, Jens Peder Lisby, gik på pension efter 40 år som landmand. Han var meget kreativ. Og på sine gamle dage begyndte han at gå og lave kunst, som han kaldte det. Det foregik i et gammelt smedeværksted i Klinkby. Bl.a. svejsede han leddene i en ankerkæde sammen til en spændende figur, formet lidt ligesom som en guirlande. Min mor har stadig figuren hjemme i stuen til at stille blomster på. Figuren har altid betaget mig. Selv om den er udført i kraftigt materiale, så har kunstværket en lethed og et helt specielt svævende look - som om der hænger noget usynligt ned fra loftet og griber fat i den. Det synes jeg ser fascinerende ud, fortæller Simon Nørager.

Udendørs lampe

SkillsDenmarks opgave til klejnsmedelærlingene ved regionsmesterskabet er at fremstille en udendørs lampe ved hjælp af de mest moderne teknologier. Teknologier, som Simon Nøragers oldefar helt sikkert ikke havde til rådighed.

- Der er tre platforme på figuren. Dem vil jeg lave tre forskellige olielamper til. Den første er rund og skal valses op i 1½-2 mm tyndplade. Den anden er firkantet i kraftigt materiale (8-10mm) og skal elektrodesvejses sammen. Den tredje er trekantet som en pyramide og i 3-4 mm materiale. Det indebærer noget bukkearbejde, siger Simon Nørager.

De to bedste klejnsmedelærlinge fra ugens regionsmesterskaber går videre til DM i Skills, der afvikles i januar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125