23948sdkhjf

Efterlyser nuanceret energidebat

Offentlige og private virksomheder vurderer, at energibesparende el-installationer er den bedste kilde til energibesparelser, viser nye tal ifølge en undersøgelse fra Lindpro A/S.
Grøn el-teknologi har et enormt potentiale til at sænke energiforbruget, som politikerne slet ikke realiserer, siger administrerende direktør Michael Højgaard, Lindpro.

Grønne el-installationer sparer mest energi. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige og private ledere inden for byggeteknik og vedligeholdelse af bygninger, der har svaret på, hvad der bidrager mest til et lavt energiforbrug i Danmark. 61 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen peger på energibesparende el-installationer.

Efterlysning: Nuanceret energidebat

- Hos Lindpro har vi naturligvis ikke det fjerneste imod grøn energi, tværtimod. Men den hjemlige energidebat handler alt for meget om vindenergi og beklageligvis alt for lidt om energibesparende el-installationer. Vi anbefaler, at vi især udnytter det potentiale, som moderne el-installationer kan give til at nedsætte energiforbruget og mindske CO2-udslippet. En virksomhed, der går over til LED-lys, bruger ca. 30 procent mindre strøm. Spørgsmålet er, om vi får reduceret CO2-forbruget mest muligt ved at investere 40 mia. kr. i vindenergi alene, eller om vi skal se på alternativer? Jeg er ikke sikker og efterlyser en markant mere nuanceret dialog mellem politikerne og installationsbranchen, siger Michael Højgaard, Lindpro.

El-teknik giver største energibesparelser

Undersøgelsen, der er foretaget af Lindpro i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications, viser, at 80 procent af virksomhederne har en strategi for at nedbringe energiforbruget. 85 procent svarer, at energibesparende el-installationer indgår i den. Samtidig vurderes slutbrugerne også at sætte mest lid til energibesparende el-installationer, når de skal spare energi, viser undersøgelsen.

- Resultaterne viser, at lederne indenfor byggeteknik og bygningsvedligeholdelse generelt sammenkæder et lavt energiforbrug i nye byggerier med andet end isolering og vinduer. Det er blevet mere rentabelt at skifte forældet el-teknik ud med ny, innovativ el-teknik, siger Michael Højgaard.Ÿ

Det mener virksomhederne skaber et lavt energiforbrug

Energibespar. el-installationer - 62%

Vindenergi - 56%

Isolering - 46%

Tilknytning af energirådgivere - 26%

Vinduer - 23%

Solenergi - 23%

Bioenergi - 13%
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064