23948sdkhjf

Rool i Kolding konkurs efter chokerende milliontab

Kinesisk datterselskab trak den sydjyske maskinfabrik helt under vandskorpen. Nye ejere kører nu videre i Kolding Nord.
Fatalt rod i et kinesisk datterselskab ruinerede Maskinfabrikken Rool Denmark, som tidligere i denne måned gik konkurs. Rool Denmark efterlod især banker og andre kreditorer med tab og trak datterselskabet Steel Partner Holdning med ned.

Det skriver avisen Jyske Vestkysten.

Så sent som i 2013 noterede selskabet en egenkapital på 30 mio. kr., som nu er gået tabt.

- Selskabet har tabt utroligt mange penge på sit kinesiske datterselskab for halvandet år tilbage. Man har forsøgt at styre det hele i land, men det er mislykkedes, siger advokat Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater i Århus, som er kurator i sagen, til Jyske Vestkysten.

Stort set samtlige aktiviteter kører dog videre på Petersmindevej i Koldings Industri Nord-bydel. Et nyt selskab ved navn Rool Steel A/S blev konstrueret, før selskabets ledelse selv erklærede Rool Denmark konkurs.

Det nye selskab, som har nye ejere, har fået overført 30 medarbejdere fra det gamle selskab, og Bent Leon Nielsen er ny direktør efter den tidligere ejerleder John Roth. Det kinesiske datterselskab er allerede helt færdigt. Kurator Henrik Steen Jensen er nu ved at afvikle det indiske datterselskab.

Den tidligere ejer og stifter af konkursramte Rool Denmark, John Roth, ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere konkurserne, skriver Jyske Vestkysten.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078