23948sdkhjf

Nu ruller offshore-messen

Positiv stemning præger førstedagen af offshore-messen O&M Offshore i Fredericia. Godt koncept, lyder meldingen fra udstillerne, men der er lidt langt mellem gæsterne.
96 udstillere er med på den første offshoremesse i messe C i Fredericia, som ruller afsted tirsdag og onsdag.

Navnet er O&M Offshore, og det har ikke været helt enkelt at arrangere en messe med fokus på drift og vedligehold i en sektor, der bevæger sig på en rutsjebane. For lige nu er olie & gassektoren præget af nedadgående aktivitet, mens vindsektoren drøner afsted.

En god idé
Men idéen med en fælles offshore-messe med fokus på drift og vedligehold for både olie & gas og vindsektoren er blevet godt modtaget af udstillerne, som dog på førstedagen måtte spejde lidt langt efter gæsterne på standene.

Projektchef for Messe C, Peter Sunesen, står som tovholder på messen, og han havde også gerne set flere gæster. Men han understreger, at det ikke er antallet men kvaliteten af gæsterne, der er afgørende p messen, hvor netværk også er et nøgleord.

- Vi kan jo godt stoppe en masse gæster ind i messehallerne, men succes er, om de rigtige gæster er her. Det finder vi ud af, når vi får tilbagemeldinger fra udstillerne, siger Peter Sunesen.

Han håber, at offshoresektoren vil tage den danske messe til sig. Planen er, at messen skal komme tilbage igen om to år.

- Vi vil gerne have bygget noget mere indhold på, så vi kan få en messe med endnu mere kvalitet. Hvis udstillerne vil, og offshorebranchen ønsker deres eget udstillingsvindue, så fortsætter vi igen, siger messechefen.

Messen lukker klokken 17.00 onsdag den 3. juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078