23948sdkhjf

Løsning Maskinfabrik tager første skridt mod generationsskifte

Der skal oprustes på ledelsesgangen hos den østjyske underleverandør.
Jørgen Poulsen grundlagde Løsning Maskinfabrik i 1979. I dag har han rundet 55 år, og for to år siden kom den halvt så gamle søn Henrik Møller Poulsen ind i virksomheden.

Nu gør de to klar til næste træk, som de betegner som et led i et glidende generationsskifte. Jørgen Poulsen er ikke på nogen måde på vej på pension, men der er behov for flere ledelsesressourcer i virksomheden.

- Det egentlige generationsskifte er vi ikke gået i gang med endnu, men planen er, at vi skal i gang i løbet af en overskuelig årrække, fortæller Henrik Møller Poulsen til Jern og Maskinindustrien.

Til gengæld har de to nu besluttet sig for at ansætte en produktionsleder og på den måde forstærke den daglige ledelse.

- Min rolle er salg og marketing, tilbudsgivning og så videre, og Jørgen tager sig af de gamle kunder, udarbejdelse af nye strategier, og alt hvad der har med virksomhedens fremtid at gøre, siger Henrik Møller Poulsen.

- Den nye produktionsleder skal stå for den daglige produktion, planlægning af arbejdsopgaver, og han skal også stå for implementeringen af ISO 9001, tilføjer han.

Kvalitetskravene er høje, hvorfor Løsning Maskinfabrik gerne ser en meget kompetent og faglig velfunderet produktionsleder, som har spidskompetence omkring CNC-drejning og CNC-fræsning af små og mellemstore komponenter. Til gengæld er Henrik Møller Poulsen og Jørgen Poulsen åbne overfor at indlemme den rette person i ejerkredsen, hvis denne skulle have et ønske om at blive selvstændig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078