23948sdkhjf

Siemens bygger ny nacelle-fabrik

Vindmølleproducenten investerer milliardbeløb i en ny fabrik i Cuxhaven.
I alt 200 mio. euro (1,5 mia. kr.) er Siemens klar til at putte i den nye fabrik i Cuxhaven. Fabrikken skal bruges til produktion af naceller til næste generation af havvindmøller. Det skriver Siemens i en pressemeddelelse.

Der er tale om en af Siemens' største investeringer i de seneste år, og fabrikken ventes at skabe 1.000 nye arbejdspladser.

- Beslutningen om at bygge en ny fabrik i Cuxhaven repræsenterer en klar forpligtelse til Tyskland som produktionsland. Den nye Siemens-fabrik vil beskæftige op til 1.000 dygtige medarbejdere. Udvidelsen af offshore vindkapaciteten i Tyskland og Europa repræsenterer en enorm mulighed for det nordlige Tyskland og Siemens, siger Siemens’ CEO Joe Kaeser.

Første spadestik vil blive taget senere på året, og de første komponenter ventes at forlade fabrikken i midten af 2017. Fabrikken bliver på i alt 170.000 kvadratmeter og får mulighed for at laste komponenter direkte på skib fra havnen i Cuxhaven.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142