23948sdkhjf

Danske solcellecarporte rykker ind i Tyskland

Århusianske Bluetop Solar Parking skal i samarbejde med Ib Andresen Industri levere nyudviklede solcelle-carporte til Mercedes Benz Werke i Hamborg.
Bluetop Solar Parking i Århus sender nu sine solcelle-carporte til Tyskland - nærmere betegnet til Daimler AG og Mercedes Benz Werke i Hamborg.

- Vi hørte fra en ny tysk forhandler, at Mercedes gennem længere tid havde vurderet forskellige alternative solcelle-carporte uden at komme til et resultat, fortæller Ole Gregersen, direktør i Bluetop og tilføjer:

- Da vi over det seneste år har udviklet en løsning med nye kvaliteter, var det oplagt at afprøve interessen. Ordren er naturligvis en herlig døråbner, ikke blot til Daimler-gruppen, men også som reference til andre markeder. Vi vil levere hele P-pladser, men elbiler og solcelle-carporte er naturligvis en interessant kombination.

Dansk produktion betaler sig
Efter en leverance af solcelle-carporte til Teslas opstart i England i 2014 kom Bluetop i forbindelse med Ib Andresen Industri.

Det resulterede i et strategisk samarbejde og udviklingen af en ny konstruktion med frit spænd på op til 15 meter, hvilket svarer til overdækning af op til seks biler mellem stolperne.

Det er en variant at denne løsning, der har nu har fristet den tyske bilfabrikant, der i første omgang ønsker at fremvise løsningen internt i gruppen sammen med deres Smart-elbiler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109