23948sdkhjf

RoboCluster hejser flaget

Dansk robotteknologisk knowhow blev vist frem for virksomheder fra hele verden og nye kontakter skabt, da innovationsnetværket RoboCluster besøgte InnoRobo i Frankrig.
- Vi hejser flager for dansk robotteknologisk udvikling. Samtidig tager vi ny teknologi hjem og har afsøgt markedet for samarbejdspartnere samt fundet alternative platforme for danske robotudviklere, siger netværksleder ved RoboCluster, Mette Klausen, om netværkets deltagelse ved dette års InnoRobo-messe i Lyon, Frankring.

For RoboCluster selv har robotmessen blandt andet givet kontakter til klynger i Finland og Frankrig, kontakter der nu skal bygges videre på. Chancerne for at det nationale innovationsnetværk er at finde på robotmessen igen er derfor store:

- Nu har vi tjekket det ud, og det er klart et sted at oparbejde noget igen, siger Mette Klausen og henviser til, at de deltagende danske virksomheder oplevede stor opmærksomhed fra det globale messe-publikum.

Håber på flere deltagere næste gang
Selvom RoboCluster i år var med på den odenseanske fælles stand, som OdenseRobotics stod for, vil man endnu længere ud, understreger Mette Klausen:

- Vi vil meget gerne have endnu flere virksomheder med og meget gerne brede det ud til hele Danmark, for det er et godt udstillingsvindue for robotteknologi fra hele landet.

Deltagerne på den odenseanske stand talte de tre virksomheder OnRobot, MiR (Mobile Industrial Robots) og Inrotech samt OdenseRobotics og naturligvis RoboCluster selv.

Alle er velkomne i robotnetværket
RoboClusters netværk vokser støt og roligt. P.t. er der cirka 80 dedikerede deltagere samt en stribe strategiske samarbejdspartnere, man laver aktiviteter sammen med. Samarbejdet med OdenseRobotics omkring den fælles deltagelse på InnoRobo er et godt eksempel på disse aktiviteter.

Netværket tilbyder virksomheder forskellige innovationsydelser, som hjælper dem med at få det bedste ud af innovative robotteknologier.

Nye firmaer er altid velkomne i RoboClusters netværk. Interesserede kan tage kontakt til netværkskoordinator Mette Klausen på mail mette.klausen@robocluster.dk , eller finde netværket på LinkedIn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188