23948sdkhjf

Robot napper bakterierne

Fynske Blue Ocean Robotics vinder udbud om at udvikle desinfektionsrobot.
Hospitalserhvervede infektioner medfører årligt 3.000 dødsfald og omkostninger for 1,2 mia. kr. for det danske sundhedsvæsen.

På den baggrund har Markedsmodningsfonden og regionernes Sygehuspartnerskab indgået et toårigt udviklingssamarbejde med Blue Ocean Robotics omkring udvikling og test af en desinfektionsrobot til hospitaler.

Robotten, der har navnet UVSterilizerRobot, består af en AGVplatform og et UVlyssystem, der benytter en innovativ UVC-lysteknologi til at nedbryde bakterier på overflader.

Skal reducere smitte
Robotten skal især bidrage til en reduktion af smittespredningen på patientstuer og i de tilhørende baderum.

I disse rum er hospitalserhvervede infektioner et stort og voksende problem for sundhedssystemet – og de medfører betydelige omkostninger for hospitalerne blandt andet på grund af ekstra sengedage, genindlæggelser og dødsfald.

Rette spottet ind
UVSterilizerRobottens autonome køresystem betyder, at den kan positionere sig således, at det bakterienedbrydende UVC-lys fokuseres på særlige “infektions hotspot”, såsom håndvask, patientseng og håndtag.

Robotten er udviklet med ambitionen om et brugervenligt og fleksibelt desinfektionsredskab til sundhedssektoren globalt, hvorfor robotten stort set ikke kræver menneskelig interaktion og derfor har en minimal indvirkning på hospitalspersonalets arbejdsgang.

Samarbejdet er en fortsættelse af det udviklingsarbejde, der blev gennemført i forbindelse med det PCP-udbud, Markedsmodningsfondens og regionernes Sygehuspartnerskab udbød i august sidste år vedrørende udvikling af løsninger til reduktion af smittespredning på sengestuer og tilhørende baderum på landets hospitaler.

- UVSterilizerRobot er et godt eksempel på mulighederne, ny robotteknologi giver i kombination med allerede kendte teknologier i forhold til at løse udfordrende problemstillinger, siger Peder Jest, direktør på Odense Universitetshospital.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173