23948sdkhjf

Intelligente kul fejlmelder sig selv

Der kan spares tid og penge på nyudviklede kul til elektrisk håndværktøj. De fejlmelder sig selv.
Den mest almindelige fejl i elektrisk håndværktøj såsom skrue/boremaskiner og vinkelslibere er nedslidte kul i elektromotoren.

Det er surt, når maskinen går itu, og det koster penge. Selve kullene er ikke det dyreste, men reparation på værksted kan blive en dyr fornøjelse, især hvis der er følgeskader.

Men det, der koster mest, er ikke umiddelbart til at få øje på; Spild af arbejdstid, som følge af forsinkelse. Industriarbejderen skal ”bare” hen i værktøjsburet for at få en ny maskine, men det sinker andre i produktionsprocessen. Håndværkeren skal ned af stiger og stilladser for at kigge efter i sin bil og måske køre hjem til mester for at få en anden maskine.

Tyske Schunk Kohlenstofftechnik GmbH har en løsning på problemet: intelligente kul, som fejlmelder sig selv.

Enkelt princip
Arbejdsprincippet er innovativt, men såre enkelt. Når kullet har nået den specificerede grænse for nedslidning, kommer kommutatoren i forbindelse med en elektrisk leder, som er indstøbt i kullet, og giver spænding til en LED-advarselslampe på håndværktøjet. Lampen fortæller, at maskinen kan arbejde videre indtil fyraften, men så skal den også på værksted.

Hvis signalet overses, kommer næste trin i processen: Maskinen stopper automatisk. En fjederbelastet stift, som er indstøbt i kullet, løfter kullet væk fra kommutatoren.

Dr. Ulrich Ringleb, udviklingschef hos Schunk fortæller, at intelligente kul sælges til førende fabrikater inden for professionelt el-håndværktøj såsom tyske Bosch, amerikanske Black & Decker samt Hilti med hjemsted i Lichtenstein.

Hos Bosch Danmark har man ifølge Jonathan Steinvig fra kundeservice kendskab til de nye kul, som dog ikke er indført i produktsortimentet i Danmark.

Hos Elmodan A/S, der importerer, forhandler og servicerer produkter indenfor el-værktøj med mere oplyser Andreas Jensen fra salgssupport, at man kender de intelligente kul, som endnu ikke har fundet indpas i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079