23948sdkhjf

Sjællandsk overflade-virksomhed i norsk alliance

Den danskbaserede teknologi-virksomhed Siox har indgået en aftale med Norwegian Drilling Group som global salgsagent og distributør af sin Nanomel-teknologi.
Hovedfokus i samarbejdet vil være på markederne i Europa, Mellemøsten og Afrika.

- Vi er rigtig glade for at indgå partnerskab med Norwegian Drilling Group med henblik på at forandre markedet for korrosionsbeskyttelse, siger Søren Svanebjerg, CEO i Siox.

- NDG's betydelige ressourcer gør det muligt for os hurtigt at trænge in på markederne for høj performance korrosions beskyttelse i Europa, Mellemøsten og Afrika, tilføjer han.

Norwegian Drilling Group supporterer olie- og shipping-industrien som drifts- og serviceoperatør. Den norske virksomhed har mange af de største olievirksomheder i verden som kunder.

- Vi er glade for at repræsentere Siox og få mulighed for at introducere deres banebrydende quartz-on-metal coating teknologi til vores kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika, siger Niels Uhrbrand, NDG.

- Nanomel, som er en fleksibel tyndfilms quartz coating med overlegne antikorrosive og antiscaling-egenskaber, vil gøre det muligt for os at reducere vores kunders vedligeholdelsesomkostninger signifikant. I det nuværende miljø med lave oliepriser er lave vedligeholdelsesomkostninger vigtigt, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078