23948sdkhjf

Læder er blevet en livsvej

Selvom konkurrencen fra udlandet er hård, har Morten Levorsen i over 25 år holdt sin bæltefabrik oven vande
I slutningen af 1980’erne gik Morten Levorsen på gaden i Odense, da han blev passet op af en gadesælger. Sælgeren forsøgte at pådutte ham nogle bælter, men hverken kvalitet eller pris huede Morten Levorsen.

Det måtte han selv kunne gøre bedre.

Som tænkt, så gjort. I 1989 grundlagde han Bosswik og dedikerede dermed sit arbejdsliv til læderbælter.

- Det er 26 år siden, som han konstaterer det i dag, hvor Bosswik producerer flere hundrede tusinde bælter om året og i dag beskæftiger 15 medarbejdere.

Huder fra Italien
Nogen kunne med fordel have prikket førnævnte odenseanske gadesælger på skulderen og diskret sagt til ham, at der nok fandtes et lettere bytte end lige Morten Levorsen.

Han voksede nemlig op omgivet af læder. Forældrene havde siden 1970’erne produceret damebælter, og han var selv udlært i deres virksomhed. Så den stakkels gadesælger havde ikke mange chancer for at imponere den kvalitetsbevidste Morten Levorsen.

Bosswik – navngivet efter Morten Levorsens farmors norske fødeby, dog stavet med et W frem for et V af hensyn til de tysktalende kunder – importerer læder fra primært Italien og forarbejder derefter huderne, som Morten Levorsen kalder dem, til færdige læderbælter med spænder og hele pivtøjet.

Et kompliceret håndværk
De ufaglærte medarbejdere i produktionen har Morten Levorsen selv lært op. Derfor holder han også på dem. Når først de har lært håndværket, er de svære at undvære.

- I Italien siger man, at hvis du skal kunne lave et simpelt bælte, skal du stå i lære i to år. Skal du lave et kompliceret bælte, skal du stå i lære i fire til seks år. Det siger noget om, at det er et kompliceret håndværk at lære.

Bosswik har indtil videre ingen ingeniører ansat. Men Morten Levorsen har over et par omgange fået hjælp til produktionsoptimeringen fra nogle ingeniørstuderende, ligesom Teknologisk Institut har haft en konsulent forbi Tommerup i anledning af projektet "Automation i Syd".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078