23948sdkhjf

Maskinsikkerhed får partner i USA

Danske Maskinsikkerhed ApS har indgået samarbejdafstale med et amerikansk konsulenthus indenfor maskinsikkerhed.
Maskinsikkerhed ApS oplyser, at man længe har rådgivet om design af maskiner til det amerikanske marked, for både store og små maskinfabrikanter og for produktionsvirksomheder. I Europa er indretningskrav til maskiner givet i Maskindirektivet, og sikkerhedskravene skal være de samme i hele EU/EØS. I USA er der et fælles minimumsniveau, men de enkelte delstater kan vælge et højere niveau, hvilket de fleste stater har. Generelt er det lovpligtige sikkerhedsniveau bagefter Europa, så mange større virksomheder stiller så egne, supplerende krav oven i lovkravene.

Efter knap et års køb af hinandens konsulentassistance har Maskinsikkerhed ApS lavet en samarbejdsaftale med det amerikanske konsulentfirma MartinTechnical. Det betyder, at Maskinsikkerhed nu kan tilbyde en meget bredere vifte at konsulentydelser i USA, Canada og Mexico, for eksempel hjælp til tredjeparts godkendelse af el på maskiner og produkter, fremskaffelse af regler fra de enkelte delstater, skrivning af brugsanvisninger på ”amerikansk”.

- Vi har hjulpet MartinTechnical med opgaver både i og udenfor EU, for eksempel i Kina, og vi har hjulpet deres kunder med at finde krav i Europa. Tilsvarende har vi fået hjælp til at finde amerikanske krav til vores kunders maskiner, afklaring af hvilke af de mange lokale standarder der skal bruges i hvilke situationer, opdatere dokumentation og brugsanvisninger, afklare forsikringsforhold med videre. Og med den herlige kurs på dollars har mange af vores danske maskinfabrikanter lyst til at sælge i USA, og vi kan så hjælpe med at få styr på opfyldelse af kravene. Jeg har jo selv i et tidligere job solgt maskiner i USA, og ved at man er pokkers usikker på dette marked. Så jeg ser vores samarbejde som en klar styrkelse af vores rådgivning, oplyser Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed ApS.

MartinTechnical startede som rådgiver indenfor elektrisk sikkerhed på maskiner, men i dag er hovedforretningen udarbejdelse af sikkerhedsinstruktioner til maskiner. MartinTechnical har 30 ansatte og hovedkontor i Denver, Colorado, med fire kontorer spredt ud over USA.

Da amerikanske firmaer normalt har samme sikkerhedskrav til alle afdelinger world wide, har de en meget stor del af opgaverne udenfor USA. Projekter i Europa gav opgaver til Maskinsikkerhed ApS, da man både skulle opfylde amerikanske krav og de lokale. Krav om et meget højt sikkerhedsniveau fra amerikanske kunder førte så samarbejdet udenfor Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082