23948sdkhjf

Testcenter trækker motorproduktion til Nordjylland

Op mod 100 arbejdspladser er på vej til Frederikshavn – MAN Turbo & Diesel har allerede investeret 100 millioner kroner i testcenteret.
Det var en glædens dag i Frederikshavn i går. Her blev MAN Diesel og Turbos nye testcenter i Frederikshavn indviet og samtidig blev det afsløret, at virksomheden starter sin motorproduktion i byen op igen.

Investeringen i testcentret er løbet op i 100 millioner kroner, og den massive investering er en stor del af årsagen til, at MANs nyeste motorskud på stammen – MAN 175D, skal samles på fabrikken.

- Testcenteret og de kvalificerede medarbejdere har trukket placeringen af produktionen af den nye motor til Frederikshavn, fortæller Dr. Uwe Lauber, administrerende direktør hos MAN Diesel & Turbo SE om den nye motorsatsning, der er udviklet i den tyske koncerns afdeling i Augsburg.

Op til 100 medarbejdere på sigt
Salgsaktiviteterne i forbindelse med det nye produkt er allerede startet, og kundernes efterspørgsel efter den nye type motor kan give alt fra 30 op til 100 arbejdspladser på sigt, vurderer den administrerende direktør. De første motorer vil blive samlet i starten af det nye år og en egentlig serieproduktion forventes at starte op i 2017.

Det nye testcenter har allerede betydet ansættelse af 40 medarbejdere, og der arbejder i alt cirka 470 ansatte i Frederikshavn.

Motorer giver varme til de lokale
En nyskabelse ved testcenteret er, at den energi, der bliver skabt, når motorerne bliver testet, ikke forsvinder ud i den blå luft. I stedet bliver den ledt ud i Frederikshavns fjernvarmenet og giver varme til 250 husholdninger.

MAN Diesel & Turbo er ejet af Volkswagen-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094