23948sdkhjf

Gigant-vindmøller stiller nye krav til spåntagning

Videnscenteret DAMRC borer sig ned i fremtidens spåntagning - mobil bearbejdning til produktion af gigantiske vindmøller er et af de felter, der satses på.
Hvordan bearbejder man 30 tons tunge havvindmøller med traditionelle bearbejdningsmaskiner?

Det er én af de teknologiske barrierer, som spåntagningsvidenscentret DAMRC i Herning skal være med til at nedbryde.

Det sker i Innovationsfonds-projektet InnoMill, hvor DAMRC i samarbejde med en række universiteter og virksomheder skal forsøge at udvikle mobile bearbejdningsenheder til produktionen af morgendagens gigavindmøller – konstruktioner, der inden for en overskuelig fremtid måske vil være dobbelt så store som de havvindmøller, vi ser i dag.

EU-projekt gav appetit
Det var EU-forskningsprojektet EcoJet, som sidste år for alvor gav DAMRC appetit på flere tunge forskningsprojekter, fortæller centrets direktør, Klaus Bonde Ørskov.

I det projekt lykkedes det DAMRC og projektpartnerne at fræse en overflade ud i materialet zirconiumoxid, der ellers har ry for at være umuligt at fræse. Men det lykkedes på DAMRC’s Hermle C22U femaksede CNC-fræser.

Alternativ til udglødning
Foruden Hermle-fræseren råder DAMRC blandt andet over en Mazak Nexus 200-II M, en Mazak Integrex i-2005, en NLX 2500/700 og en KastoWin A4.6 båndsav. Men flere nye maskiner og installationer er på vej ind i hallen i Herning.

Blandt andet udstyr til demonstration af en alternativ teknologi til materialenormalisering. Normalt anvendes varme til fjernelse af materialespændinger i metalkomponenter, men DAMRC vil nu teste teknologien VSR – Vibratory Stress Relief – på dansk jord.

VSR anvendes allerede i USA og Kina, og det er også fra USA, at DAMRC har hentet teknologien hjem. Den blev introduceret af amerikanske Joe Capaldi fra leverandøren VSR Systems på centrets femårsjubilæum for nylig.

Kort fortalt går VSR-teknologien ud på at benytte vibrationer til fjernelse af materialespændinger frem for eksempelvis spændings­udglødning.

Derudover vil DAMRC i projektet HyMAC forske i at kombinere traditionel bearbejdning med 3D-print i én og samme proces, ligesom man i løbet af oktober får en robotinstallation hjem i regi af forskningsprojektet PreMAC, der skal belyse potentialet i at anvende robotteknologi til håndtering af emner inden færdigbearbejdning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096