23948sdkhjf

Skilteproducent tilbage på egne ben

Ringsted-virksomheden Tue Gruppen er tilbage under eget navn som producent af skilte- pylon- og facadeløsninger.
Tue Gruppen blev i 2012 del af det danske selskab Modulex, men i 2015 har direktør og indehaver af Tue Gruppen, Niels Tue, valgt at trække sig ud af Modulex-samarbejdet for at videreføre virksomheden i eget regi.

- Efter nogle år med Modulex har jeg valgt at fortsætte med mine egne kunder. Tue Gruppen har en unik ekspertise inden for skilte, som flere og flere virksomheder efterspørger. Vi har netop investeret i ny maskinpark og har nyindrettet vores produktionslokaler på hovedkontoret på Huginsvej i Ringsted, så vi er toptunet til at køre videre som selvstændig virksomhed, siger direktør Niels Tue.

Virksomheden har p.t. tre medarbejdere, men Niels Tue forventer, at efterhånden som kunderne bliver opmærksomme på, at Tue Gruppen er tilbage i eget regi, vil mængden af ordrer stige, og antallet af medarbejdere bliver øget.

- Vi leverer skilte og facadeløsninger, der er individuelt designede, ligesom vi tilbyder detailhandelskæder serieproduktion af skilte og facadebogstaver, siger Niels Tue.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08