23948sdkhjf

Robot spiser sig ind på fødevareindustrien

Gribbotten bygget på Denso-robot giver nye muligheder inden for automatiseret fødevareforarbejdning.
En DENSO VS 087-robot anvendes i øjeblikket til et banebrydende forskningsprojekt om automatiseret forarbejdning af fjerkræ på Norges forskningscenter Sintef.

Opfindelsen har vist, hvordan robotter kan håndtere selv de mest krævende opgaver inden for fødevareforarbejdning, der ellers normalt udføres manuelt. Hos Sintef, der er Skandinaviens største uafhængige forskningscenter, har ingeniører udviklet ”Gribbotten”, der er et specialdesignet system med en Denso VS 087-robot til forarbejdning af kyllingebryster.

- Den automatiserede filetering af fjerkræ blev første gang bragt op som et emne af den norske producent Nortura SA, forklarer Sintefs forskningsleder, Dr. Ekrem Misimi.

Denne del af kyllingen er den dyreste del, så kødproducenter er naturligvis optaget af at få et så stort udbytte af denne del som muligt. Men automatiseringen af denne proces, som det er tilfældet med enhver procedure, der er baseret på manuelt arbejde, er meget udfordrende. Med Gribbotten ville vi gerne vise producenter og dagligvareforhandlere, at denne slags automatisering er mulig i dag, siger Ekrem Misimi.

Projekt god forretning
Det primære mål men også den største udfordring var at kunne levere et tilfredsstillende udbytte i sammenligning med manuel arbejdskraft, og dette er ikke nogen nem opgave, når man tager kødets glatte overflade og bløde tekstur samt kyllingebrysternes forskellige højde i betragtning.

- Vi blev nødt til at skrabe fileten af skroget langs brystkassen, så mindst muligt kød forblev på skroget. Dette var en endnu større udfordring for hele systemet, lige fra at skulle lokalisere det rette gribepunkt med vision til at skulle finde den optimale bane til robotarmen, siger Dr. Misimi.

De stod dog over for den største udfordring, da de skulle udvikle griberen. En kyllingefilet skal håndteres forsigtigt, så den ikke rives itu eller bliver presset for hårdt.

Gribbotten kan forarbejde en kyllingefilet på cirka to-tre sekunder, og dette betyder – i Norges kyllingeindustri – at en eller flere Gribbotter kan erstatte op til 30 medarbejdere (8-12 pr. vagt), hvilket resulterer i enorme besparelser for branchen og gør, at medarbejderne bliver fri for at lave de meget gentagelsesprægede opgaver.

Projektet er stadig i sin forskningsfase, men Gribbotten er på et lovende Technology Readiness Level, og der er kun krav om en udviklingscyklus mere, før der kan laves industrielle prototyper.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113