23948sdkhjf

Få opskriften: Sådan vinder du prestigefyldte priser og kunder

Thomas Visti fortæller om succesformlen for den danske robotproducent MiR.
MiR100-robotten blev hædret med DIRA Automatiseringsprisen 2015 ved åbningen af HI 2015 den 22. september 2015, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte DIRA-statuetten og samtidig tog sig tid til at prøve den intuitive MiR100-robot. DIRA-juryen lagde vægt på, at MiR100 kan frigøre mange hænder og hoveder fra trivielle transportopgaver til værdiskabende arbejde i industrien.

Det budskab er allerede gået rent ind hos blandt andre Flextronics, BMW, Volkswagen, Audi, Continental, Arla og Airbus, der alle ser rig mulighed for at optimere deres interne transport med den fleksible fynskproducerede robot. Desuden har flere danske hospitaler indkøbt MiR100-robotter.

Samtidig oplever MiR så massiv global interesse for MiR100, at virksomheden, længe før det var planen, har fået forhandlere og kunder i både Asien, Australien og USA.

Thomas Visti har en fortid i en anden fynsk succesvirksomhed, Universal Robots, hvor han på bare fem år som CCO stod i spidsen for at løfte salget fra 3 mio. kr. til 135 mio. kr. Også her oplevede Thomas Visti og kollegerne at modtage anerkendte priser i ind- og udland og statuetter for produkterne. I alt har Universal Robots 16 statuetter stående.

Præcis hvilke elementer han oplever som afgørende for at vinde både priser og kunder og markedsandele, fortæller Thomas Visti om i sit oplæg, der finder sted 11. november hos toiletproducenten IFÖ. Det foregår som et led i en inspirationstur i Sverige den 10. og 11. november arrangeret af DIRA (Dansk Robot Netværk). På turen besøger deltagerne udover IFÖ også Axelent og Troax. Tilsammen har disse tre investeret over 100 mio. kr. i nye robotanlæg de seneste fem år.

Turen har fokus på svejsning, selvkørende robotter, flow, Lean, processer, sikkerhed og ikke mindst automatisering.

Læs mere om turen på Diras hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077