23948sdkhjf

Flextek solgte for millioner på EMO

Flextek fik solgt to YCM 5-aksede bearbejdningscentre i Milano.
Det er igen muligt at sælge maskiner på en messe.

I hvert fald for Flextek i Hedensted, der i forbindelse med EMO i Milano fik solgt to store fem-aksede YCM bearbejdningscentre. De to maskiner var udstillingsmaskiner under messen i Milano, og de blev solgt til henholdsvis Ide-Pro i Skive og M&M i Havdrup.

- Sådan noget har vi ikke oplevet de senere år. Det er lidt nyt, at vi kan sælge maskiner på en messe med så kort beslutningsproces, siger Flextek-direktør Henning Dam.

De to maskiner er henholdsvis en DVC 2018 og en TCV 3000 fra YCM, og de er handlet for en samlet pris mellem 6 og 7 mio. kr. Det glæder naturligvis Flextek-direktøren, som kalder det et tegn på et maskinmarked i bedring.

- Det her siger mig, at den øgede optimisme indenfor branchen fortsætter. Man skal se forholdsvist positivt på fremtiden, når man investerer i sådan en maskine. Og så er det et tegn på, at der også er løst op for finansieringsdelen, siger Henning Dam.

Han vurderer, at markedet i øjeblikket har fundet et godt leje.

- Før 2008 blev der investeret i maskiner på et ret løst grundlag, og lige efter krisen var alt jo låst fast og stod stille. Nu har vi fundet et mere fornuftigt niveau, hvor der investeres på en sund måde, siger Henning Dam.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078