23948sdkhjf

Nyt om navne: Nye ansigter hos Letbæk Plast

Letbæk Plast styrker kundeservice og ansætter ny IT- og regnskabschef
Rene Nielsen er ansat per 1. august som IT- og regnskabschef. I sin rolle som IT- og regnskabschef bliver Rene ansvarlig for at forbedre og udvikle processer, analyser og rapportering, der kan understøtte det fremtidige behov og fokus hos Letbæk Plast. Han har en baggrund hos Semco Maritime, Andritz og senest KA Interiør, hvor han havde ansvaret for at udvikle og implementere økonomi- og administrationssystemer.

- Ansættelsen af Rene Nielsen er det næste naturlige skridt i vores fokus på at gøre de rigtige ting – endnu bedre end tidligere. Rene skal være med til at skabe mere struktur, indsigt og overblik over vores arbejdsmetoder, så vi samlet set kan arbejde endnu mere fokuseret på at skabe værdi for vores kunder. Markedet bevæger sig og konkurrencesituationen gør det nødvendigt at kunne levere det rigtige produkt til aftalt tid, kvalitet og ikke mindst pris, siger administrerende direktør, Michael Bayer Thomsen.

Styrker kundeservice
Lone Mølbach er ansat til at styrke kundeservice hos Letbæk Plast. Lone kommer senest fra en tilsvarende rolle hos Bramming Plast-Industri, hvor hun var ansvarlig for kundeservice og internt salg. Hos Letbæk Plast bliver Lone Mølbach ansvarlig for at servicere og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder.

Lone har endvidere en baggrund fra bl.a. Fritz Hansen, og har et stort kendskab til plastbranchen, herunder kundernes stigende ønsker og krav til en proaktiv samarbejdspartner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078