23948sdkhjf

Synlighed og begejstring giver bedre ledere

I en undersøgelsen foretaget af Dansk Metal blandt industriansatte tillidsrepræsentanter svarer 43,6 pct., at deres virksomhed er udfordret af dårlig ledelse. Mikael Tipsmark giver her gode råd til at blive en bedre chef.
Hvad siger du til Dansk Metals undersøgelse?

- Det er en rigtig fin undersøgelse, og der er mange gode bud på, hvad man kan gøre for at blive en god leder. Jeg mangler dog at få at vide, hvad der er god ledelse og dårlig ledelse.

Hvorfor svarer tillidsrepræsentanterne som de gør?

- Man fornemmer, at der er stor forskel på, hvad der er god og dårlig ledelse. Tallene er jo ens for 2014 og 2015. For tillidsrepræsentanterne kan det skyldes, at det ikke er dem, der tager beslutningerne, og kun kender de små delmål. Man klandrer ledelsen for, at de ikke er tæt nok på gulvet, og så kan tillidsrepræsentanterne nødvendigvis ikke se det langsigtede mål.

Hvad skyldes det?

- Vi kan se, at aktiviteten hos vores industrimedlemmer er stigende. Nu skal virksomhederne ikke bare passe til, men videre og udbygge. Hvis tillidsrepræsentanterne ikke kender til ordreindgangen, kan de ændringer virke meget voldsomme. Ledelsen skal fortælle tillidsrepræsentanterne, at det ikke længere er nedskæringens periode.

Hvad er god ledelse for dig?

- Jeg har en militæruddannelse, hvor jeg har lært at arbejde sammen, og det har jeg brugt i alle mine job. Noget af det vigtigste er at have overblik, og at man kan få strategisk sparring. Mange ejerledere kommer fra en teknisk faglig baggrund, og de ved måske ikke så meget om ledelse. Brug bestyrelsen og netværk. Man skal være lydhør og erkende svagheder og styrker og tage imod sparring.

Hvad skal industriledere være særlig opmærksomme på?

- Strategien skal være på plads, inden markedet angribes. En strategi skal nedskrives og visionen skal kendes i hele virksomheden. Hvis ikke alle kender visionen, kan det gøre det usikkert for de ansatte. Der er mange ubekendte i industrien, så det er vigtigt at have overblikket og strategien på plads.

Hvad kan man gøre for at blive en endnu bedre leder?

- Giv din nærmeste ledelse et uddannelsesløft. Når du gør det, gør det dig til en stærkere leder. Det kan også kræve, at man selv kommer på noget uddannelse og lærer sig selv at kende som leder. Man kan også træde ind i andre virksomheders bestyrelse for at se, hvordan man arbejder der og så lære af det.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en leder af en industrivirksomhed?

- Det er at have overblik, være synlig, begejstret og være motiverende. Jeg tror, det handler meget om at være synlig. Og så skal man fortælle sine ansatte, hvad visionen er. Man skal forklare, hvorfor virksomheden egentlig er her, og hvorfor han går på arbejde. Så kan man lettere arbejde frem mod de fælles mål.

I alt 1.196 industriansatte tillidsrepræsentanter deltog i undersøgelsen, Af dem har 555 deltaget i hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 46,4.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11