23948sdkhjf

Manglen på ingeniører smitter af på lønnen

For langt de fleste ingeniører og naturvidenskabelige kandidater er det gode tider på arbejdsmarkedet. Der er rift om deres viden og kompetencer, og ledigheden ligger på et stabilt lavt niveau under 2,5 procent.
Det kan også ses på lønudviklingen. I det seneste år er lønnen for Ingeniørforeningens medlemmer på det private område i gennemsnit steget med 3,9 procent. I samme periode har inflationen ligget på 0,5 procent.

- Det er gode tider for højtuddannede med naturvidenskabelig og teknisk indsigt. Ledigheden er lav, og alle prognoser viser, at der også vil være efterspørgsel på deres kompetencer i en rum tid fremover. Vi uddanner simpelthen for få, og vi formår heller ikke at tiltrække og fastholde nok vidensarbejdere udefra. Det slår igennem på lønudviklingen, som igen i år giver en solid reallønsfremgang for vores medlemmer på det private område, siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Han forudser, at ingeniørmanglen også vil påvirke lønudviklingen de kommende år.

- I sidste ende handler det om udbud og efterspørgsel. For den enkelte er det godt, men for Danmark som produktionsland er det dårligt nyt. Med en aktuel ledighed på 2,3 procent er det lige før, at de røde advarselslamper begynder at lyse for kraftigt op, siger Morten Thiessen.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at blive bedre til at ansætte dimittenderne for at imødegå udfordringerne. De udgør den største gruppe blandt de ledige.

- Når vi har mangel på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt, så er det mig stadig en gåde, at der er dimittender, som må gå ledige i et år eller længere, før de kommer i gang med deres karriere. Der er tale om en gruppe unge, sultne ingeniører med den allernyeste viden, som både kan og vil bidrage, siger Morten Thiessen.

Stigningen i for de privatansatte er identisk med stigningen i 2014, mens lønudviklingen i gennemsnit er 0,7 procentpoint højere for de offentligt ansatte. Her landede den gennemsnitlige lønstigning på 1,9 procent i 2015 mod 1,2 procent året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094