23948sdkhjf

Sky-Watch løfter udvikling og salg med ny Boeing-aftale

Flygiganten og den danske droneproducent udbygger samarbejdet.
Sky-Watch og Boeing underskrev onsdag en gensidig hensigtserklæring, et Letter of Intent. Det går dels på at udvide samarbejdet om Smart UAV projektet, dels udbygges salgssupport omkring Sky-Watch nuværende og fremtidige platforme.

Hovedfokus for firmaernes udvidede samarbejde er de udviklingsprojekter ved Cambridge University og engelske Cranfield Aerospace, som understøtter Sky-Watchs ny generation af UAV’er, der kan lette og lande lodret (VTOL) samt projekter i Arktis og på det maritime område.

- Vi har nogle opgaver, som vores ingeniører gerne vil have kortlagt mere specifikt, og det er så indenfor nogle områder, hvor vi ikke har ekspertisen at der bliver lagt ud til Cranfield Aerospace og Cambridge University, siger Henrik B. Bendixen, president og CEO i Sky-Watch til Electronic-Supply.

Hjælp fra global salgsorganisation
I forhold til salgssupport vil Sky-Watch drage fordel af, at Boring har en verdensomspændende organisation, der kan vil assistere Sky-Watch salgsaktiviteter.

- Det betyder, at hvis vi kommer til et uspecificeret land og har behov for assistance for at trænge ind til specifikke kunder, så kan vi lægge os op ad Boeings salgsorganisation i det specifikke land, siger Henrik B. Bendixen.

- Samtidig har vi nogle produkter, som Boeing ikke har. Så samlet kan der være et udvalg af produkter, hvor vi sammen kan tilbyde en samlet løsninger, tilføjer han.

Perspektiverne kan blive endnu større
Sky-Watch var onsdag også blandt otte firmaer, der indgik en anden aftale med Boeing, som er afhængig af, at Danmark vælger Boeings F/A-18 Super Hornet i den igangværende kampflykonkurrence.

Henrik B. Bendixen understreger dog, at aftalen omkring Smart UAV og salgssamarbejdet er uafhængig af det danske kampflyvalg.

- Men vinder Boeings Super Hornet, er der sikkert meget mere på vej inden for det her projekt, siger Sky-Watchs CEO med henvisning til, at der i så fald vil komme langt flere midler i spil på området.

For nyligt offentliggjorde Oxford Research Institute en rapport, hvor det blev konkluderet, at der kan være 12.000 - 15.000 nye, danske job frem mod 2050 inden for udvikling, test og produktion af civile droner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235