23948sdkhjf

Vindrådgivervirksomheden fortsætter fremgangen

K2 Management med hovedsæde i Århus øger væksten og skriger på arbejdskraft.
Rådgivningsvirksomheden inden for vindenergi K2 Management fortsætter sin vækst og har i løbet af det seneste år øget omsætningen med 30 procent, antallet af medarbejdere med 40 procent og forbedret det ordinære resultat med 8 mio. kr.

I regnskabsåret 2014/2015, der sluttede med udgangen af september, omsatte K2 Management for 77,9 mio. kr. (EBIT på 8 procent) mod 58,9 mio. kr. året før. Antallet af medarbejdere er vokset fra 53 til 75, og det ordinære resultat udgør 4,6 mio. kr. mod -3,6 mio. kr. året før.

- Vi valgte sidste år at investere kraftigt i udbygningen af K2 Management med nye afdelinger i flere lande velvidende, at det vil koste os på den korte bane. Dette årsregnskab viser, at det var den rigtige beslutning. Vi oplever en stigende interesse og efterspørgsel i det globale vindenergimarked for uvildig, erfaren og kompetent rådgivning fra især projektudviklere og den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør i K2 Management Henrik Stamer og fortsætter:

- Det betyder også, at vi for det kommende regnskabsår 2015/2016 forventer en stigning i vores aktiviteter. Det er de nære markeder, Asien og Nordamerika, vi har forventninger til. For at kunne indfri vores kunders behov og vores økonomiske målsætninger, får vi derfor også næste år et tilsvarende stort rekrutteringsbehov. Vi mangler teknisk erfarne folk, der kan optimere vindmølleprojekter i spændingsfeltet mellem leverandører, projektudviklere, energiselskaber og institutionelle investorer.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109