23948sdkhjf

Lindø fortsat med i Siemens' planer

Siemens flytter produktionen af 7 MW-møller flytter til ny fabrik i Cuxhaven i Tyskland. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Siemens forlader Lindø.
“Siemens flytter fra Lindø”, lød de bekymrede overskrifter i december i medierne, for Lindø Industripark har i høj grad levet af vindindustrien.

Det er også rigtigt, at Siemens Wind Power har planer om at indstille produktionen af dele til sin største mølle D7 i Lindø Industripark, hvor Siemens beskæftiger knap 100 mand. Produktionen skal samles i en ny fabrik i Cuxhaven i Tyskland, men først i 2018.

Og det er slet ikke sikkert, at medarbejderne på Lindø mister deres job.

- Vi har bare meldt det her ud i god tid. Vi har ikke fyret nogen, siger pressechef Rasmus Windfeld, Siemens Wind Power til Jern & Maskinindustrien.

Cuxhaven i 2018
Cuxhaven ligger ud til Nordsøen, nordvest for Hamborg. Fabrikken i Cuxhaven ventes færdig i slutningen af 2018, og Rasmus Windfeld understreger, at der er lang tid til, og at det ikke nødvendigvis betyder, at Siemens forlader Lindø.

- Vi må se, hvad der skal ske med vores aktiviteter på Lindø. Der er ikke nogen præcise planer endnu, siger han og forklarer, at der også senere kan være mulighed for, at medarbejdere bliver flyttet til andre Siemens-lokationer i Danmark.

Lindø huser også en afdeling af Vestas og testcentret LORC, der tester naceller. Desuden producerer Bladt Industries fundamenter til offshore-vindmøller. Så man kan med god ret tale om en vindmølle-klynge.

Støtter LORC
Siemens Wind Power har været med til at etablere det avancerede LORC testcenter for vindmøller på Lindø. Men ifølge Rasmus Windfeld betyder beslutningen ikke, at Siemens vil vende ryggen til LORC.

- Vi har altid støttet LORC. Vi synes, at det er godt, at den danske vindindustri står sammen om et testcenter. Vi har bare også bygget vores egne testcentre for naceller i Brande og for vinger i Aalborg, siger Rasmus Windfeld fra Siemens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082