23948sdkhjf

Sønderborg Kommune tager flest metallærlinge

Virksomhederne i Sønderborg Kommune er de bedste i Danmark til at tage lærlinge ind inden for metalfagene. Det viser en ny analyse fra metalarbejdernes fagforening, Dansk Metal.
Ifølge analysen har 176 virksomheder i kommunen indgået 626 uddannelsesaftaler med lærlinge i perioden fra januar 2010 til august 2015. Den kadence skal opretholdes, siger Kurt Nissen, der er afdelingskasserer hos Metal Syd, til DR Syd.

- Virksomhederne efterlyser faglært arbejdskraft, så det er vigtigt, at de tager lærlinge ind. Vi har haft svært ved at finde ledig faglært arbejdskraft, når virksomhederne har ringet og spurgt, så det er gået op for dem, at det er vigtigt at tage lærlinge ind, siger Kurt Nissen.

Det vurderes fra blandt andre Dansk Metal og Dansk Industris side, at der i år 2020 kommer til at mangle omkring 20.000 faglærte. Derfor sender den nye analyse ifølge formand for Dansk Industri i Sønderjylland, Erling Duus, et stærkt signal.

- Det viser, at vi nok skal skaffe lærepladser. De unge kan roligt vælge en erhvervsuddannelse, selvom der er lang vej endnu, siger Erling Duus.

Også Esbjerg Kommune markerer sig, når det kommer til at tage lærlinge ind. Her har 283 virksomheder indgået 813 uddannelsesaftaler med lærlinge i perioden fra januar 2010 til august 2015, og det er flest i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078