23948sdkhjf

Radioaktiv trio sejrede i Danish Tech Challenge

MedTrace blev kåret som vinder af Danish Tech Challenge og vandt Industriens Fonds iværksætterpris på en halv million danske kroner. Produktet er et unikt system til at producere og anvende radioaktivt vand til hjertescanninger.
Danish Tech Challenge er afgjort, og det blev de tre iværksættere bag virksomheden MedTrace, som vandt og fik overrakt prisen på 500.000 kroner af Kronprins Frederik.

MedTrace flyttede i august 2015 ind sammen med 19 andre højteknologiske iværksættervirksomheder i forskerparken Scion DTU, og nu står de som vindere og er klar ti at komme videre ud på markedet med t automatiseret ”vandsystem”, der producerer radioaktive vand og automatisk injicerer det i patienten, mens patienten scannes.

LÆS også:

Potentialet for produktet er den stigende population af hjertepatienter, som øger presset på hospitaler verden over til at diagnosticere hurtigere, bedre og billigere.

- Det har været meget intenst og udviklende forløb. Og vi er meget stolte af at modtage Industriens Fonds Iværksætterpris. Det er nogle virkelige dygtige, hårdtarbejdende konkurrenter med stort potentiale, vi har boet, arbejdet og konkurreret med det seneste halve års tid, siger direktør for MedTrace, Martin Stenfeldt, der sammen med Rune Wilk Kristensen og Peter Larsen er stifter af virksomheden.

Han oplyser, at pengene skal bruges på at sætte endnu mere skub i MedTrace.

Undervejs i forløbet, der er opfundet og drives af og i forskerparken Scion DTU, har deltagerne arbejdet intenst med produkt- og forretningsudvikling, markedsanalyse, investorjagt, patentansøgninger og meget andet. Det er sket både sammen, individuelt og ikke mindst i tæt sparring med konsulenter og specialister fra Scion DTU.

LÆS også:

Juryen i konkurrencen siger som begrundelse for at have valgt MedTrace som vinder af Danish Tech Challenge 2015:

- Årets vinder i Danish Tech Challenge er en virksomhed, som scorer højt på alle parametre. Der er tale om ingeniørkunst på højt niveau i international topklasse. Virksomheden har stærke kompetencer både indenfor teknologien, men også på den kommercielle side. Virksomheden har udviklet en teknologi, der tilbyder deres kunder, partnere og brugerne en klar og reel værdi og de har allerede fået valideret, at kunderne er oprigtigt interesserede, både herhjemme og internationalt. Samlet set har virksomheden et klart og realistisk potentiale til indenfor få år at blive en god og sund dansk industrivirksomhed, lyder det fra juryen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094