23948sdkhjf

Finsk offshore-ordre til Siemens

Vindmølleproducenten skal levere til en havmøllepark i det Baltiske Hav.
Ordren består af 10 stk. SWT-4.0-130-vindmøller, og Tahkolouto-vindmølleparken får dermed en samlet kapacitet på 40 MW.

Kunden er Soumen Hyötytuuli Oy, som er et vind-selskab, der er ejet af otte finske selskaber.

Installation af vindmøllerne skal efter planen begynde i sommeren 2017, og idriftsættelsen ventes at begynde i efteråret 2017.

- Denne ordre markerer en vigtig milepæl for Siemens. Projektet er ikke bare den første offshore vindmøllepark i Finland, men vil også blive brugt af den finske regering til at vise, at offshore vind er en brugbar løsning i dette område, siger Michael Hannibal, CEO Offshore hos Siemens Wind Power and Renewables Division.

- Dette projekt har tiltrukket sig en del opmærksomhed i hele den baltiske region og vil åbne døre for Siemens på det spirende offshore marked i denne region, fortsætter han.

Tahkoluoto-vindmølleparken skal opføres 0,5-3 kilometer fra kysten på vanddybder mellem 8-15 meter. Vindmøllerne vil blive monteret på specialdesignede stålfundamenter for at kunne modstå isdannelser.

Siemens leverede allerede i 2010 en 2,3 MW-mølle til et pilotprojekt ud for den finske kyst. Denne vindmølle vil nu blive omgivet af de 10 nye vindmøller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.225