23948sdkhjf

Terma vil sende unge til Texas igen og igen

20 års erfaring er ingen undskyldning for ikke at tage ved lære af en nyuddannet kollega.
Specialister og højt kvalificerede kandidater har et godt øje til Terma. Blandt andet på grund af de teknologier og materialer, firmaet arbejder med.

Sidste år lykkedes teknologifirmaet således med at hente godt 60 nye ingeniører og tekniske eksperter ind. Dels til udvikling rundt om i selskabet, dels i salgsledet, hvor der kan være behov for teknisk ekspertise.

På trods af, at Terma er et populært navn i ind- og udland, yder selskabet en stor indsats for at gøre sig attraktiv for de klogeste, unge hoveder. Branding i forhold til fremtidige kandidater er et praktiksamarbejde med giganten Lockheed Martin et godt eksempel på.

Danske unge imponerer hos Lockheed Martin
Fem udvalgte DTU-studerende er nu i færd med et fem måneder ophold hos den amerikanske flyproducent i Fort Worth, Texas. Der skal de udføre opgaver relateret til F-35 som led i et internationalt praktikprogram.

I 2015 fik to studerende fra Aarhus Universitet adgang til uddannelsesprogrammet, som altså er blevet udvidet til fem fra DTU i år. Og samarbejdet, Terma har været med til at få i stand, giver genlyd på universitetet. Naturligt nok taget i betragtning af, hvad det kan betyde for fremtidige muligheder at kunne skrive F-35-udvikler på CV'et.

- Planen er at gentage det igen og igen. Forudsat at Lockheed Martin er tilfreds med de studerende, og det er der ikke tegn på, de ikke skulle være, fastslår Jan Klinker, HR business partner hos Terma.

Åbenhed er en del af firmaets ånd
Mindre kan dog også gøre det. Terma er også åben for unge medarbejdere, forudsat evnerne er i orden. Universitetspraktikanter inden for elektronik, mekanik, IT og andre felter finder derfor ofte plads rundt omkring i organisationen.

- Typisk ser vi, at det hjælper, når vi så rekrutterer. Når de vender tilbage til universitetet, kontakter de Terma omkring idéer til specialet, som de så skriver i samarbejde med os, forklarer Jan Klinker om, hvordan han oplever interessen.

Den positive tilgang til unge og nyuddannede skinner ifølge Jan Klinker igennem på alle niveauer. Også selvom der er meget akkumuleret viden på kontorerne i Lystrup, hvor gennemsnitsalderen hos udviklere og ingeniører ligger i 40'erne.

- Ånden i huset er til det, også blandt softwareudviklere med 20 års erfaring eller mere er der en åbenhed omkring ny viden, som nyuddannede mennesker kommer med, forklarer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063