23948sdkhjf

Festo: Ny aftale skal løfte salget 10 procent

Der er forventninger om solid vækst hos Festo efter indgåelse af nyt strategisk samarbejde med Lemvigh-Müller.
Det nye strategiske samarbejde med Lemvigh-Müller om salg af samtlige Festos produkter skal efter planen afspejle sig direkte i Festos omsætning.

Det slår Festo’s salgschef John Brorup Jensen fast.

- Vi satser på at løfte Festo’s salg i Danmark med 10 procent, fordi vi med denne her aftale kommer bredere ud i markedet, og fordi vi skaber øget tilgængelighed, siger han.

LÆS OGSÅ: Festo og Lemvigh-Müller indgår samarbejde

Det er specielt Lemvigh-Müllers 100 personer store sælgerkorps, brede salgskanal og forskellige dynamiske lagerløsninger, der skal styrke Festos salg af både elektriske og pneumatiske løsninger og komponenter.

- De store industrikunder bruger ikke længere særlig meget tid på indkøb, siger John Brorup Jensen og henviser til, at der i i industrien i stigende omfang samarbejdes med de store industrigrossister om intelligente lagerløsninger.

- Eksempelvis får vores kunder med denne aftale mulighed for at opbygge et kundespecifikt lager hos Lemvigh-Müller. Det er en mulighed, vi heller ikke kan tilbyde i dag, siger John Brorup Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078