23948sdkhjf

Det sker: Hub North vil accelerere offshore-eventyret

Det nordjyske vindnetværk sætter nu fokus på rekruttering og uddannelse sammen med Siemens og Tech College.
Beskæftigelsen i den danske vindmøllebranche har været på et stabilt niveau gennem adskillige år, og der er stor efterspørgsel på dansk knowhow inden for specielt offshore-installationer.

Væksten kunne dog have været yderligere accelereret, hvis virksomhederne kunne følge med efterspørgslen, men de begrænses på grund af manglende kvalificeret arbejdskraft, mener Hub North.

- Samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er afgørende for at uddanne fremtidens medarbejdere. Derfor sætter vi fokus på uddannelse og rekruttering og inviterer til et spændende netværksarrangement, hvor også uddannelsesinstitutionerne vil være til stede for at fortælle, hvordan de samarbejder med erhvervslivet for at dække det nuværende og fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft, siger Henrik Wadmann, projektleder i Hub North.

Projektlederen håber på, at virksomhederne får dels netværk og dels konkrete erfaringer med sig hjem fra arrangementet.

- Vi har eksempelvis et af verdens mest innovative universiteter inden for forskning og teknologi til vindmøllebranchen her i Nordjylland – og netværksarrangementet skulle gerne give virksomhederne inspiration til, hvordan de bedst samarbejder med AAU og de øvrige uddannelsessteder her i landsdelen, siger han.

På netværksmødet vil der være oplæg fra blandt andet Tech College, Siemens og Liftra. Sidstnævnte deler erfaringer ud fra et succesfuld samarbejde med AAU. Desuden er der afsat tid til, at repræsentanter fra virksomhederne kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer.

Arrangementet er gratis for alle og foregår i Latinerstuen i Aalborg Kongres og Kultur Center den 8. marts 2016 fra klokken 14-17. Sidste tilmeldingsfrist er torsdag 3. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078