23948sdkhjf

Jobvækst i Skive

Skov A/S er blandt de virksomheder i Skive, der mærker opsvinget.
Det går godt for Skiveegnens virksomheder. Skive Kommune har gennemført en måling af det lokale erhvervsklima, og i den oplyser hver femte virksomhed, at den forventer at ansætte flere medarbejdere i 2016.

- Det er godt at høre, at vores virksomheder har så positive forventninger til 2016, og det stemmer meget godt overens med det indtryk jeg får, når jeg er i dialog med erhvervslivet, siger borgmester Peder Christian Kirkegaard.

Den forestående vækst på jobmarkedet giver dog også udfordringer. Skive Kommune har i forvejen en lav ledighed, og nu bliver der brug for flere hænder. Virksomhederne har meldt ud, at de får brug for højtkvalificeret arbejdskraft.

Svært at rekruttere
En af Skiveegnens vækst-virksomheder er Skov A/S, der producerer klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion. Virksomheden investerer i år 60 mio. kr. i et 5.000 kvadratmeter stort nybyggeri ved hovedkontoret i Glyngøre. Her opføres Europas største luftfysiske testcenter, showroom, kontor- og mødefaciliteter til 70 nye medarbejdere. Administrerende direktør på Skov A/S, Jørgen Yde Jensen, fortæller:

- Vi har allerede ansat syv medarbejdere i 2016, og vi er i gang med at ansætte flere. Det er vores oplevelse, at det kan være svært at rekruttere i Danmark. Det er ikke kun i Skive, hvor vi naturligvis har den udfordring, at der er en meget lav ledighed i kommunen, men udfordringen gælder for hele Danmark.

Vil tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft
Kommunen har gennem de senere år arbejdet strategisk med at styrke rekrutteringsgrundlaget på Skiveegnen. Det sker både gennem opkvalificering af den lokale arbejdskraft og gennem tiltrækning af ny arbejdskraft ude fra.

Hvad angår tiltrækning af ny arbejdskraft udefra, så indledte kommunen for to år siden en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, der blandt andet går ud på at gøre universitetsstuderende opmærksomme på praktik- og jobmulighederne i Skiveegnens virksomheder.

Som et led i kommunens indsats for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og nye borgere til egnen, lancerede kommunen i efteråret en målrettet tilflytterkampagne, som hittede på de sociale medier og også opnåede omtale i de landsdækkende medier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093