23948sdkhjf

Nu stiger industriens lønninger lige så hurtigt som udlandets

Efter at have holdt igen i en årrække stiger industriens lønninger nu igen med samme fart som i udlandet.
Efter fem år hvor danske industriansatte har haft lavere lønstigninger end deres kolleger i udlandet, er lønstigningstakten herhjemme igen på niveau med sammenlignelige lande.

- De danske industrivirksomheder har været igennem en lang tilpasning for at genoprette konkurrencekraften, hvor dansk industri har givet udlandet baghjul, når det kommer til at hæve produktiviteten, siger cheføkonom i LO Allan Lyngsø Madsen.

Reaktionen kommer efter, at DA har offentliggjort deres internationale lønstatistik for sidste kvartal af 2015. den viser at de danske lønninger i fremstillingsindustrien steg med to procent i forhold til samme kvartal året før, og med 1,9 procent i gennemsnit for de lande, vi normalt sammenligner os med.

Mere er på vej
Dermed at lønudviklingen i de danske fremstillingsvirksomhed efter fem år igen på niveau med udlandets.

- Industrien har været igennem en lang tilpasning for at genoprette konkurrencekraften, og det er sikret gennem et stærkt fokus på at hæve produktiviteten i kombination med moderate lønstigninger. Det betyder, at de danske industrivirksomheder står godt rustet til at koble sig på det opsving, som så småt er i gang, lyder vurderingen fra Allan Lyngsø Madsen, som derfor også forventer, at lønstigningerne vil vise en opadgående tendens den kommende tid – både herhjemme og i udlandet,

Byggesektoren følger efter
DA's lønstatistik viser, at det ikke kun er industrien, der er på vej til at normalisere lønudviklingen. Også inden for bygge- og anlægsområdet steg lønnen mere i Danmark end i udlandet.

DA's statistik indeholder lønoplysninger for 13 af Danmarks største samhandelslande: Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge, Polen, Spanien og Finland.

Lønudviklingen i Danmark har siden andet kvartal 2011 ligget under gennemsnittet for udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094