23948sdkhjf

Danskere sætter motocross-hjul i produktion

Motocross-hjul bliver specialfremstillet hos Silkeborg Spåntagning.
Motocross-hjul fylder forsvindende lidt i omsætningen og på lageret hos Silkeborg Spåntagning.

Men projektet med hjul-produktion i specialfremstillet fly-aluminium er skabt på passion.

- Min søn har en forretning, hvor han producerer designs og stickers til motocross-cykler, og der har vi set, at der er en niche i at lave hjul til motocross. Produktionen startede vi op for fire år siden, og det har stille og roligt udviklet sig. Men det fylder minimalt i butikken. Det er affødt at interesse, men på sigt håber vi på, at det bliver et forretningsområde for os, siger Paw Lyngaa, som ejer Silkeborg Spåntagning.

Lanceres i udlandet
Indtil nu har Silkeborg Spåntagning kun solgt hjulene på det danske marked. I øjeblikket er virksomheden i gang med at lancere de speciallavede hjul i de store motocrosslande Italien, Frankrig og Sverige.

- Alle motorcykler har hjul på, men min søns firma customiser hver enkelt kørers motorcykler, og så laver vi også hjulene til dem. De hjul, der er på markedet i dag, er hyldevarer, forklarer Paw Lyngaa.

Motocrosshjulene bliver designet med en række forskellige farve- og styrkekombinationer.

- Vi har også gang i udviklingen af hjul til gadecykler. Men der går et halvt år før de er klar, siger ejeren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252