23948sdkhjf

Hovedtalere klar til Offshore Forum

Offshore Forum i Fredericia er klar med eventens hovedtalere, der giver en status på Nordsøens rolle i oliekrigen og muligheder for at komme bedst muligt gennem den.
Så er hovedtalerne klar til Offshore Forum, som afholdes den 12. april i Messe C i Fredericia.

Den første er engelske Gary Williams, business development manager fra ODE, der blandt andet tilbyder omkostningsreduktion, tekniske løsninger og support til de vedvarende olie & gas og marineindustri. Han vil afholde formiddagens oplæg kl. 09.00.

Norske Audun Martinsen, vice president, Oilfield Service Reseacrh, fra Rystad Energy, olie og gas konsulentvirksomhed, der tilbyder globale databaser, strategisk rådgivning og forskningsprodukter, vil afholde eftermiddagens oplæg kl 13.00.

Eftermiddagens oplæg vil omhandle Nordsøens relevans i den globale krig om oliemængden, med fokus på olieprisernes udvikling, Nordsøens konkurrenceevne samt stigninger og fald for Nordsøens oliefelter.

Arrangementet byder også på et formiddagsspor om teoretiske LCoE-modeller til faktisk omkostningsreduktion ved Thomas Poulsen fra Aalborg Universitet

Ph.d. fellow Thomas Poulsen fra Aalborg Universitet vil, som en del af Offshoreenergy.dk's formiddagsspor omkring vindkraft, præsentere de seneste forskningsresultater fra ph.d.-forskningsprojektet Global Wind Energy Shipping and Logistics.

Det fire år lange ph.d.-forskningsprojekt er sponsoreret af Den Danske Maritime Fond og Aalborg Universitet. Indlægget, der har udgangspunkt i logistik indenfor onshore og offshore vind, koncentrerer sig om den betydelige andel af offshore vind LCoE, der kan forbindes til logistikområdet.

Det kræver tilmelding og betaling af deltagergebyr at deltage på Offshore Forum.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078