23948sdkhjf

Om en uge åbner dørene til ”Offshore Forum 2016”

Norsk hovedtaler anslår de optimistiske toner, når offshorebranchen mødes i Messe C Fredericia tirsdag den 12. april.
Om en uge – tirsdag den 12. april – mødes en lang række aktører inden for offshorebranchen for at kigge i krystalkuglen, opruste på den faglige front og netværke med kolleger og samarbejdspartnere i branchen.

Det sker, når ”Offshore Forum 2016” slår dørene op i Messe C Fredericia. Begivenheden er rettet mod operatører, service- og vedligeholdsvirksomheder, leverandører og andre med aktiviteter inden for olie, gas og vindenergi.

Dagen rummer en række indlæg fra kendte branche-personligheder fra ind- og udland.

En af hovedtalerne er Audun Martinsen, vice president i norske Rystad Energy, som er en anerkendt, international konsulentvirksomhed med globale databaser, strategisk rådgivning og forsikringsprodukter inden for olie- og gasområdet.

Selv om de gode nyheder ikke har stået i kø de seneste par år på offshoreområdet, så er Audun Martinsen meget fortrøstningsfuld og optimistisk. Det gælder ikke mindst for Nordsø-regionen.

- Jeg stiller blandt andet spørgsmålet, hvad Nordsøens relevans er i en verden, hvor der kæmpes på høj olievolumen, og hvor konkurrencedygtige vi er i Nordsøen. I begge tilfælde er min vurdering ubetinget positiv, siger vicedirektøren.

Det er Rystads kvalificerede vurdering, at oliepriserne vil følge en opadgående kurve – priser på op til 100 dollars pr. tønde vil ikke overraske den norske koncern. I tråd med dette forudser Audun Martinsen, at service- og vedligeholdsområdet i Nordsøen vil få ny luft efter lang tid i slæbe- eller ligefrem bakgear.

- Offshore Forum er et værdifuldt koncept og en god platform at præsentere vores virksomhed fra. Jeg ser meget frem til at møde dygtige fagfolk og kolleger i Fredericia, slutter Audun Martinsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127