23948sdkhjf

Alt udsolgt til "dynamisk fræsning"

Spåntagningsskolen melder udsolgt til næste modul om dynamisk fræsning den 14. april. Det er KJV og Flextek, som står bag skolen.
Alt er optaget på det kommende modul på Spåntagningsskolen hos Flextek i Hedensted.

Det meddeler KJV og Flextek, som arrangerer Spåntagningsskolen.

- Vi kan nu melde om fuldt hold på det kommende modul den 14. april på Spåntagningsskolen. Modulet, der omhandler dynamisk fræsning og programmering, sætter fokus på et emne, der er oppe i tiden, og som mange gerne vil dygtiggøre sig inden for, lyder det fra arrangørerne.

På Spåntagningsskolen er det specialister fra KJV og Flextek, der underviser i det sidste nye på fabriksnye CNC-maskiner. Undervisningen foregår som en blanding af teori og praksis - og tilpasses den enkelte deltagers niveau.

KJV oplyser, at der stadig er plads på de to næste moduler: 16. juni / Langdrejning samt 25. august / Fræsning, 5-akset bearbejdning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299