23948sdkhjf

Bestyrelsesformand kritiserer tidligere AAO Steel-ledelse

Ole Borch er ny bestyrelsesformand hos AAO Steel, og det bliver dermed hans ansvar at få den østjyske underleverandør på ret kurs.
Inden for det seneste år er en ny ledelse kommet til hos AAO Steel, og nu er det meste af selskabets bestyrelse ligeledes blevet skiftet ud. Ole Borch har afløst Poul Erik Andersen som bestyrelsesformand, og han lægger ikke skjul på, at der er noget at rette op på hos den østjyske underleverandør. Det skriver Børsen.

- Man har i mange år levet på en høj bogført egenkapital og en ejer, som ikke råbte på overskud. Derfor har man alt for længe accepteret en underskudsgivende drift og har ikke taget de nødvendige tiltag, siger Ole Borch til avisen.

Sammen med Ole Borch er også erhvervsmanden Mikael Hee indtrådt i bestyrelsen.

Udover nye kræfter i bestyrelsen er der også sikret ekstra kapital i form af en aftale med Danske Bank og kapitalfonden Industri Udvikling, der tilsammen kommer med 17,5 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11