23948sdkhjf

Silkeborg Spåntagning slår igennem i nye brancher

Underleverandøren har gjort sig mindre afhængig af vindmølleindustrien.
Den midtjyske underleverandør har de seneste år arbejdet med en klar strategi. Strategien tager udgangspunkt i en mere jævn fordeling af brancher i sit kundekartotek.

Det betyder, at vindmølleomsætningen, selvom den ikke er faldet, nu fylder cirka halvdelen af det samlede salg.

- Vi har i mange år været alt for afhængige af vindmøllebranchen. Vi har længe været klar over, at der er en risiko ved at ligge så tæt op ad en branche, og vi har arbejdet benhårdt på at få slået hul på andre brancher, og det har vi haft succes med, siger Paw Lyngaa, ejer af Maskinfabrikken Silkeborg Spåntagning.

Underleverandøren har ikke jagtet specifikke brancher. De har brugt de krav, som vindmøllebranchen kræver til at finde brancher med lignende kvalitetskrav, for her kan virksomheden være konkurrencedygtig på prisen.

- Vi er kommet ind i high voltage-branchen. Det er emner til elmotorer, ventiler og pumper. Vi er søgt ud, og så har vi taget, hvad vi kan, fortæller Paw Lyngaa.

Fuld tryk på industrien
Omsætningen er steget 20-30 procent hos den midtjyske metalvirksomhed siden finanskrisen. Og ejeren vurderer, at salget derved er kommet op på et normalt niveau igen.

- Vi kan mærke, at der er ved at være gang i industrien. Der er virkelig tryk på. Vi skal vente op til et halv år på nye maskiner, og det er nyt for os. Førhen kunne man næsten tage maskinerne fra lageret af, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14