23948sdkhjf

Billedserie: Klapbro får nye kræfter

De fire store cylindre, som løfter broklapperne på Egernsundbroen, bliver grundigt renoveret. BB Hydraulikservice står for arbejdet.
BB Hydraulikservice i Odense har udført et omfattende arbejde med at renovere de fire hydraulikcylindre, som åbner og lukker Egernsundbroen, og som har gjort det i 48 år.

Cylinderrørene er blevet honet, og stempelstængerne er blevet omforchromet. Desuden er alle pakninger fornyet. Det skulle gerne give nyt liv til cylindrene i mange år.

- Der var slidmærker både i stempelstangen og i cylinderrøret. Vi har også fået drejet nye pakninger. Så vores værksted har været helt fyldt af dele til cylindrene, fortæller Ove Bruun, der er leder af BB Hydraulikservice.

Processen begyndte med, at der blev indkøbt en helt ny cylinder. Den blev installeret på Egernsundbroen. Derefter blev den første af de gamle cylindre transporteret til Odense, hvor den blev renoveret.

I og med at der er indkøbt en ny cylinder, vil der blive en cylinder i overskud til sidst. Den vil blive lagt til side som reservecylinder til Egernsundbroen.De arbejder dybt nede i kælderen under Egernsundbroen ved Gråsten.

På billederne er servicemontørerne Jerrik Hornemann og Ulrik Dissing fra BB Hydraulikservice i gang med at udskifte den tredje ud af fire 1.800 kilo tunge hydraulikcylindre, som trækker klapperne på broen op, så skibene kan passere igennem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125