23948sdkhjf

Åbner fjerde fabrik

Danske Svend Lund åbner snart endnu en fabrik i Vietnam.
Succes i Vietnam. Svend Lund, tidligere medejer af værktøjsfabrikken WBL i Skive, udvider sine aktiviteter i Asien med endnu en fabrik - den fjerde i rækken.

- Det kører godt derude, og i øjeblikket har vi 200 ansatte, hvoraf de fleste er vietnamesere. Men der er også europæere, og det er en nødvendighed, hvis det skal være en succes, for der er trods alt stor forskel på de forskellige folkeslag, siger Svend Lund til Skive Folkeblad.

Den første fabrik, der producerer støbeforme til blandt andet legoklodser, åbnede i 2001. Siden er yderligere to kommet til. Svend Lund ejer 50 procent af det holdingselskab, fabrikkerne i Vietnam hører under. Hans to ældste sønner ejer hver 25 procent. Samtidig ejer to vietnamesiske partnere halvdelen af to af fabrikkerne.

Svend Lunds vietnamesiske forbindelse blev skabt, da WBL Værktøj, som han blev medejer af i 1980erne, købte værktøj i Vietnam. Startskuddet til den første fabrik, der blev startet som et Danida-projekt, kom dog først i 2000.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094