23948sdkhjf

Her vejer emnerne op til 200 ton

Valmont SM ved Aabenrå har specialiseret sig i opbygning af vindmølletårne i sektioner på op til 200 ton.
TUNGT: Himlen er høj. Her er kun få, spredte huse, og her er lige så fladt som på den amerikanske prærie.

Så skyder en fabrik op ud af ingenting med høje produktionshaller og et kilometerlangt område, hvor det ene vindmølletårn efter det andet er lagt ud på pladsen.

Det er virksomheden Valmont SM, som ligger cirka 10 kilometer vest for Aabenraa. Inde i hallerne arbejder 620 mand hovedsageligt med at producere vindmølletårne i størrelse X-Large.

Hallerne er enorme hos Valmont SM vest for Aabenrå, og flere af dem er fyldt med stålplader, som er valset op til cirkulær form, så de kan sættes sammen til mølletårne. Blandt de 620 Valmont-medarbejder hedder sådan en opvalset plade et ‛svøb’.

- Alt hvad der er stort, komplekst og tungt, er lige noget for os, smiler Klaus Eichler, der er chef for serviceafdelingen i det store firma.

- Vi har høj ekspertise inden for valsning.

Det store og tunge bliver understreget af, at der er 50 ton kraner i mange af hallerne.

Strømlinet
Smed Palle Rudebech er en af dem, der med kran flytter stålplader på omkring 20 ton ind til valsen. Stålet valses i op til tre meter bredde. Derefter flyttes svøbene hen til svejseprocessen. Der er tydeligvis tale om en meget strømlinet proces, hvor stålpladerne vandrer nøje planlagt gennem produktionshallerne.

Valmont SM har fulgt med udviklingen over en årrække, hvor vindmøllerne er blevet større og større. Man kan vist roligt sige, at Valmont har været forrest i udviklingen med at kunne forarbejde stadigt større emner til mølletårne. Blandt andet med en gigantisk malerhal, hvor tårnene bliver malet indvendigt og udvendigt.

Der er også gradvist ansat flere medarbejdere. Arbejdskraften kommer så langt væk fra som Kiel og Rendsburg i Tyskland.

Virksomheden valser stålplader helt op til 110 millimeters tykkelse.

- Størrelsen har ikke givet de store udfordringer i valseprocessen. Men svejsningen er en ny udfordring hver gang, vi begynder på en ny type tårn. Så skal vi starte forfra og udvikle den bedste metode til at svejse, fortæller projektleder Christian Kvist Christensen.

Omhyggelige mål
I en anden hal står Ulrich Mucker. Han måler omhyggeligt svøbenes diameter med en lasermåler. Så skriver han målene op med kridt indvendigt i stålsvøbet og bruger sin valse til at udligne forskellene, så svøbet ender med at have en perfekt cirkulær form.

Når hvert svøb er valset og svejset, skal svøbene føjes sammen til en tårnsektion. Det foregår i en kæmpe stor konstruktion, som Valmont-folkene kalder en opsamler. Opsamleren holder svøbene samlede, så det bliver muligt at svejse dem sammen.

Det er ikke usædvanligt, at man når op på sektioner på 180-200 ton.

Virksomheden producerer også produkter til andre brancher. For eksempel er Valmont lige nu ved at færdiggøre et transportbånd til et kraftværk. Valmont producerer også flere store installationer til olie- og gassektoren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11