23948sdkhjf

Danpres investerer massivt i fiberlaser

Investeringen skal holde danske 3D-skæreopgaver i landet.
En ny 7,5 mio. kr.'s maskine er blevet installeret hos Danpres i midtjyske Låsby. Maskinen, der er en Rapido 3 kw fra italienske Prima Power, er sidste led i en strategisk satsning.

Satsningen betyder, at underleverandøren kan tilbyde den fulde pallette i produktionen af dybtrækemner.

- Maskinen er prikken over i’et. Nu kan vi selv lave alt 3D-skæring i forhold til alle de dybtrukne emner, som vi producerer. Vi ved, at der er flere danske virksomheder, som sender sine 3D-skæringsopgaver til Sverige, og her forventer vi, at de danske virksomheder vil overveje, om det ikke i stedet kan blive gjort i Danmark hos os, siger Søren Nielsen, administrerende direktør hos Danpres.

Ambition om at blive førende
Underleverandøren har tidligere investeret i 3D-scanning og en 1.200 tons dybtrækpresse. Og for at fuldende processen har Danpres indtil nu benyttet en dansk underleverandør til 3D-skæreopgaverne.

Den nye fiberlaser er knap nok belagt på et skift endnu, men investeringen er også primært drevet af strategien.

- Vi vil gerne gøre dybtræksforarbejdningen helt færdig og blive de førende i Danmark indenfor området, så det var en nødvendighed at investere, siger direktøren.

Unik fiberlaserkilde giver fordel
Det unikke ved den nyeste maskine på Danpres-fabrikken i Låsby er, at den kan skifte mellem et fiberlaserskærehoved og et fiberlasersvejsehoved. Det betyder, at Prima Power-maskinen både kan svejse og skære, hvilket gør, at emnerne kan bearbejdes færdigt uden yderligere omstilling.

- Maskinen er fem-akset. Aksehastighederne er væsentlig hurtigere, end hvad der ellers er på markedet. Den kan skære vandret og lodret i alle vinkler, og man kan ligge meget høje emner ind, fortæller Lars Bogner, chefkonsulent hos Maskingruppen, som har solgt maskinen til Danpres.

Chefkonsulenten forklarer, at hastighederne på markedet indtil nu har været med CO2-laserhoved. Den nye maskine er med fiberlaser-kilde, og det giver en række fordele. Blandt andet kan maskinen også skære i andre typer af materialer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11