Ny frihandelsaftale mellem EU og USA splitter
Modstanden mod TTIP vokser og vokser. Den kan ellers betyde en vækst i EU på 900 mia. kr., mener tilhængerne.
Foto/Colourbox.
Aftalen mider om et transatlantisk indre marked og lægger op til vidtrækkende handelsliberalisering med udvidet markedsadgang og tættere fælles regulering.
Tilhængere af aftalen fremhæver, at den vil styrke EU og USA’s handelsrelationer, som anses for verdens vigtigste. Tilsammen står EU og USA for 30 procent af den globale handel med varer og 40 procent af den globale handel med services. Aftalen vil dermed berøre 800 millioner mennesker og spås at skabe en BNP-vækst i EU på 0,5 procent svarende til 900 mia. kr. – kritikerne af aftalen kalder de tal "ikke-realistiske".
Omdiskuterede voldgifter
Men aftalen indeholder også de omdiskuterede investeringsvoldgifter – Investor State Dispute Settlement eller ISDS – som er en såkaldt tvistbilæggelsesmekanisme mellem investorer og stater, som betyder, at for eksempel amerikanske investorer eller virksomheder skal kunne rejse erstatningssag mod et lands regering eller mod EU, hvis man mener, at ny lovgivning eller anden regulering påfører investoren tab af forventet indtægt.
På den måde kommer ISDS-voldgifterne til at operere uden om de nationale europæiske domstole og Europa-Domstolen. Det er især planen om at gøre ISDS til en del af frihandelsaftalen, som har ført til store protester fra forbrugergrupper, grønne organisationer, fagforbund og jurister på begge sider af Atlanten.
Bag lukkede døre
Kritikken har også kredset om den lukkethed, som indtil maj i år omgav forhandlingerne.
Efter i flere år på amerikansk initiativ at have forhandlet bag lukkede døre, lækkede Greenpeace forhandlingsteksten til TTIP-handelsaftalen. De lækkede dokumenter afslørede, at der stadig er lang vej igen, før parterne bliver enige.
Og også befolkningerne protesterer mod TTIP. I Berlin har 200.000 mennesker demonstreret mod frihandelsaftalen, og ifølge en ny undersøgelse fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung svarer kun 17 procent af de adspurgte tyskere, at TTIP er en god ting. I 2014 var det tal 55 procent. Samtidig afviser hele 33 procent af tyskerne aftalen. I USA støtter kun 15 procent aftalen, mens store grupper i Frankrig argumenterer for, at en fransk tiltræden vil kræve en folkeafstemning.
Liv efter Obama
Planen har indtil nu været, at TTIP skulle være forhandlet på plads inden præsident-valgkampen i november. Men med den modstand, som lige nu vokser og vokser, vurderer mange iagttagere, at det bliver mere end svært. Spørgsmålet, der står tilbage er så, om frihandelsaftalen har et liv efter Obama.
Hillary Clinton har tidligere udtalt sig meget kritisk om TTIP med argumentet om at der var "alt for mange ubesvarede spørgsmål", mens Donald Trump er gået skridtet videre og har kaldt frihandelsaftaler generelt for "et angreb mod Amerikas erhvervsliv".
