23948sdkhjf

Den kreative industri er vigtig for os

Der er både store muligheder og store udfordringer for Danmark i den globale konkurrence.
For et par år siden analyserede Eksportrådet under Udenrigsministeriet de kreative industrier. Konklusionen var, at det er et vigtigt område for Danmark, som spås at få stor betydning for dansk økonomi. Men der er også store udfordringer.

De kreative industrier (møbler, design, mode og arkitektur) udgør en væsentlig andel af den danske eksport med 75 mia. kr. i 2013. De vigtigste eksportmarkeder er Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Det samlede erhverv vurderes at beskæftige 85.000 personer.

Læs flere historier gratis i specialmagasinet Dansk Verdensklasse

Mode er den største enkelte aktør med en eksport på 23 mia. kr. i 2013. Til gengæld havde møbelbranchen det hårdt i årene efter finanskrisen, og eksporten faldt fra 17 i 2007 til 13 mia. kr. for 2013.

Danske arkitektvirksomheder vinder i stigende grad opgaver i udlandet, og eksportandelen udgør mellem 50 og 60 procent af omsætningen hos de store tegnestuer, men potentialet er langt større, vurderer Eksportrådet.

Danske styrker
Danmark vurderes at have en række styrkepositioner indenfor de kreative industrier, som giver genlyd rundt omkring i verden. Danmark er som design-nation et globalt brand, som stadig er verdensberømt og åbner døre internationalt.

Danske produkter og services er efterspurgte på grund af et tydeligt DNA indenfor arkitektur, mode, møbler, design og film. Ligesom der er et stærkt fokus på social ansvarlighed, grøn vækst og bæredygtighed.

Men Eksportrådet kom også frem til, at Danmark er presset i den internationale konkurrence, fordi den faglige udvikling på design-området tager voldsom fart over hele kloden. Mange andre lande har fået øjnene op for design som et vigtigt parameter, og alene i Kina uddannes over 100.000 designere om året.

Samtidig arbejder flere og flere virksomheder med design og i mere komplicerede former. Danmarks chance i den globale konkurrence er derfor, at vi har historien og den grundlæggende designkultur med os, konkluderer Eksportrådet.

Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11