23948sdkhjf

Aluminium bærer stadig design

Bang & Olufsen introducerede aluminium som materiale tilbage i 60’erne
Helt tilbage til grundlæggelsen i 1925 har Bang & Olufsen bearbejdet materialer. Nu er produktionen i Struer fuldt fokuseret på aluminium.

Metallet blev for alvor introduceret i løbet af 1960’erne ved designeren Jacob Jensen.

- Aluminium er blevet en del af vores brand, og kunderne har en forventning om, at der er aluminium i et Bang & Olufsen-produkt. Vi har næsten næsten ingen produkter, hvor der ikke er aluminium i. Det er blevet en del af vores design-signatur, siger Richard Koch, direktør for DK-mekanik hos Bang & Olufsen.

Allerede tilbage i 1960’erne begyndte virksomheden også at eksperimentere med anodisering.

Panteret anodiseringsproces
For farver betyder utroligt meget for Bang & Olufsens kunder, og her gør anodiseringsprocessen produkterne specielle.

- Vi har nogle patenter, som er unikke. Vi laver få styktal, og det gør, at produktionsapparatet er baseret på low volume og high flexibility. Nogle gange kan vi lave 200 emner i en specifik farve, som vi aldrig kommer til at lave igen, siger Richard Koch.

Fordi anlægget kan farve ned til et batch ad gangen, kan produkterne holde den helt eksakte farve, hvilket ellers er svært ved traditionel anodisering.

- Vi har et helt specifikt patent, der gør, at vi kan farve i meget, meget små batch - faktisk ned til en varestang ad gangen, uddyber direktøren.

Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125