23948sdkhjf

Kyllingefileten får et skud Industri 4.0

Marel vil udnytte de mange data, virksomhedens maskiner samler ind verden over.
Marel, med udviklingsafdeling i Århus, har installeret tusinder af proceslinjer og maskiner verden over. Disse maskiner er udstyret med blandt andet vægte, visionssystemer og en røntgenenheder, og dermed produceres der masser af data om de produkter, der forarbejdes i maskinerne.

De data vil Marel nu søge at udnytte i endnu højere grad.

- Fødevarebranchen er i stigende grad blevet konsolideret, og det gør, at viden er langt mere tilgængelig for os – og i en langt større målestok. Nu kan vi begynde at bruge den bedre. Vi må ikke underkende de muligheder, som de teknologier der er til rådighed tilbyder os for videre procesoptimering, siger Jesper Hjortshøj, der er manager for Strategy and Portfolio Global Innovation hos Marel.

- Vi bruger for eksempel røntgen til at se, om der er et ben et bestemt sted i en fisk. Den information udnytter vi ikke helt endnu. Vi kunne tage alle de data, vi har og sammenholde dem og fortælle operatøren på maskinen, hvor han kan forvente at finde ben, siger Jesper Hjortshøj, og fortsætter.

- Det kunne også være en flæskesteg, hvor folk som regel ikke vil have det brune kød. Der kunne man via et vision-system måske finde ud af, hvor meget man skal skære af, for at der for eksempel kun er 4 procent brunt kød i stegen. Dermed kan producenten kalde det en premium steg, som han kan få flere penge for, forklarer Jesper Hjortshøj.

Også når det gælder selve maskinerne, ser Jesper Hjortshøj store muligheder i at anvende big data.

- Vi er nået langt, når det gælder vægt og visionsystemer, men når det gælder OEE - overall equipment efficiency - så er vi ikke så langt endnu. Vi har endnu ikke lagt så mange sensorer ind i maskinerne. Det kunne for eksempel være en sensor, der registrerer, at nu har en maskine kørt 18.000 timer, og at det derfor er tid til at skifte kniven, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329