23948sdkhjf

Tyskland stopper ikke ved Hamburg

Der er fortsat store uudnyttede muligheder på det tyske marked, men danske underleverandører skal se mod syd, mener Håndværksrådet.
Derfor har Håndværksrådet lanceret et eksportfremstød til Tyskland med tilskud fra Danmarks Eksportråd, og her inviterer man danske metalvirksomheder med på vognen.

- Tyskland skal man interessere sig for, fordi det er vores største eksportmarked, men hvor det primært er det nordlige, Danmark eksporterer til. Købekraften er betydeligt større i syd, så det er fornuftigt at søge længere sydpå, siger Jens Kvorning, der er afdelingschef i Håndværksrådet.

- Når det gælder metal- og maskinsektoren, så har de højkonjunktur, og har ikke kapacitet til alt det, de skal producere, og derfor har de brug for underleverandører. De har mange underleverandører i lavtlønslande, men de har brug for nogen, der kan levere hurtigt, i god kvalitet og med stor fleksibilitet, uddyber han.

Målet for eksportfremstødet er i første omgang Stuttgart, hvor man laver en fælles tur til AMB-messen. Her udstiller 1.400 virksomheder inden for maskinfremstilling og metalbearbejdning, og Jens Kvorning ser det som det ideelle forum for danske virksomheder, der ønsker at skaffe information om og kontakt til kunder i det sydtyske.

På turen, der har plads til 15 deltagende virksomheder, er der blandt andet arrangeret et besøg på Daimler AG, en guidet tur i messens hal 5 med emnet ”metal working innovation tour”, et besøg på Stuttgarts tekniske skole samt selvfølgelig masser af netværksmuligheder med både danske og tyske virksomheder.

Derudover vil der blive arrangeret individuelle møder med tyske færdigvareproducenter og underleverandører.

- De tyske virksomheder har for lidt kendskab til danske virksomheder, og det er det kendskab, vi skal prøve at bygge op. Her er noget af det vigtigste at gøre dem klar over, hvad de kan hente ved den innovative tilgang, danske underleverandører har, forklarer Jens Kvorning.

- ABM er et godt udstillingsvindue med de 1.400 udstillere, men det er kun starten på en proces. Håndværksrådet er i gang med at undersøge mulighederne for et opfølgende besøg i Danmark for maskin- og metalsektoren og markedsføring via de tyske partnerorganisationers databaser. Der er mange måder at gribe eksportarbejde an på, og det her er en indledende aktivitet med mulighed for at hente ny viden, netværke med andre danske firmaer i branchen og at finde kundeemner, slutter han.

Er man interesseret i at høre mere om turen til Stuttgart og det generelle arbejde med eksportfremstødet i Tyskland, kan man kontakte Jens Kvorning på 3059 0686 eller .

Yderligere oplysninger på Håndværksrådets hjemmeside .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171